Gentofte Bibliotekerne

Gentofte Bibliotekerne

Gentofte Bibliotekernes podcast.

All Episodes

Den prisbelønnede forfatter Ida Jessen er i denne episode i samtale med litteraturformidler Therese West Boardman, om sin seneste roman "Kaptajnen og Ann Barbara".Fortællingen foregår i 1754 og er intet mindre end en western fra den jyske hede. En fremmed ankommer til en fjernt beliggende egn med en mission. Den fremmede er kaptajnen Ludwig von Kahlen, der er kommet fra Nordtyskland til den øde hede et sted uden for Viborg for at bevise, at ørkenen kan opdyrkes. Ingen ved, hvem der ejer heden. Den brutale godsejer Schinkel mener, at den er hans. Men en sommerdag kommer den gådefulde Ann Barbara vandrende over heden. Hun allierer sig med kaptajnen og så begynder der at ske ting og sager. Ida Jessen (f. 1964) har en fremtrædende plads som forfatter i den nordiske realistiske fortælletradition. Hendes bøger er ofte kendetegnet ved psykologisk realisme og sanselige naturskildringer. Ida Jessen har modtaget mange priser for sit forfatterskab, herunder De Gyldne Laurbær, Søren Gyldendal Prisen, Blixenprisen og DR Romanprisen, og har to gange være nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.Episoden er optaget i Salen på Gentofte Hovedbibliotek tirsdag d. 12 oktober 2021.

Oct 19

1 hr 13 min

Hvem elsker vi - og hvorfor er vi sammen? Det debatterer de to forfattere med udgangspunkt i to meget forskellige bøger.Næsten samtidig har Katrine Grünfelds Værelse samlet af kvinder og Thomas Rydahls Forførernes klub kastet nyt, litterært lys over parforholdet.Med vidt forskellige bøger, men en fælles lyst til at beskrive og undersøge kærligheden og dens sammenbrud, tager de temperaturen på parforholdet i 2021 og giver et bud på, hvorfor det er så svært at blive sammen og blive sig selv.Hør om bøgerne og hvordan forfatterne har arbejdet med dem. Hvordan ser kvinder og mænd på samliv og sammenbrud? Hvordan og hvorfor skriver man fiktion om virkelige ting?

Oct 5

59 min 24 sec

Torsdag d. 23 september 2021, besøgte historiker, forfatter og tidligere chefredaktør for Politiken, Bo Lidegaard, Gentofte Hovedbibliotek. Han fortalte om sin anmelderroste biografi omhandlende en af det tyvende århundredes mest markante politiske skikkelser herhjemme, Jens Otto Krag.Lidegaard skildrer Krags politiske dannelse og siden hans tid som statsminister og landets altdominerende politiske personlighed. Bogen beskriver Krags iver efter velfærdsstatens realisering, hans syn på det europæiske fællesskab og hans begivenhedsrige privatliv.Bo Lidegaard er historiker, forfatter og diplomat og tidligere ansvarshavende chefredaktør for Politiken. Han brød igennem som forfatter i 1996 med bestsellerbiografien om diplomaten Henrik Kauffmann. Bogen blev en klassiker i moderne historie, fortalt som en historisk roman og anerkendt som doktordisputats ved Københavns Universitet.

Sep 27

1 hr 11 min

Onsdag d. 15 september 2021 kunne du møde forfatter Niels-Birger Danielsen på Gentofte Hovedbibliotek. Her holdt han et foredrag, som tager dig med tilbage til 2. verdenskrig og Fejllikvideringen: Drabet på Løjtnant Skou.Den 23. november 1944 blev den 23-årige løjtnant Knud Skou skudt og dræbt med en maskinpistolsalve af Holger Danske-manden Erling Reck Magnussen i en tragisk fejllikvidering uden for Skovriderkroen i Charlottenlund. Sagen blev kendt i 1959, og blev en kæmpe medieskandale, der endte med, at hærchefen Viggo Hjalf måtte gå af.

Sep 19

1 hr 1 min

Tirsdag d. 14 september 2021, kunne du møde digter Mette Moestrup på Gentofte Hovedbibliotek. Hun præsenterede Sapfos intense digte i en blanding af foredrag og oplæsning. Sapfo er antikkens mest kendte kvindelige digter og de fleste af hendes digte er gået tabt og kendes kun som fragmenter. Mette Moestrup har sammen med klassisk filolog Mette Christiansen gendigtet Sapfos fragmenter i bogen SAPFO, der udkom på Gyldendal i august 2021.

Sep 17

1 hr 12 min

Torsdag d. 19 august 2021, besøgte historiker, forfatter og journalist Åsa Linderborg Gentofte Hovedbibliotek. Her gav hun en vedrørende og personlig skildring af MeToo og mediernes magt, med udgangspunkt i sin egen dagbog "Året med 13 måneder".

Aug 23

54 min 23 sec

Forfatter Helle Helle fortæller om sin seneste roman, den kritikerroste”BOB”, der handler om en ung mand og hans rodløse liv. Helle Helle kommer også ind på sit øvrige forfatterskab.

Jun 14

52 min 4 sec

Forfatter og litteraturhistoriker Lotte Kaa Andersen fortæller om sin biografiske roman ”Den inderste kerne”, som er baseret på den sande historie om den danske matematiker og jordskælvsforsker Inge Lehmann (1888-1993), der udforskede Jordens indre kerne.

Jun 14

29 min 13 sec

Den verdensberømte byrumsarkitekt Jan Gehl fortæller om samspillet mellem husene og livet mellem bygningerne – alt det, der skaber spændende, trygge, bæredygtige og sunde byer.

May 26

1 hr 12 min

Niels Bjerre-Poulsen, der er historiker og ph.d. i amerikansk historie, fortæller om USA på den anden side af det amerikanske præsidentvalg - Hvor vil Biden føre USA hen? Hvilken rolle vil USA indtage i det internationale samfund og vil den voldsomme politiske polarisering i USA mindskes?

Jan 28

1 hr 32 min

VIRUS I TIDEN. Lektor og mag.art. i nordisk litteratur ved Københavns Universitet, Erik Skyum-Nielsen, sætter litterært fokus på epidemier i almindelighed og pest i særdeleshed – fra Boccaccios ”Dekameron” til Hanne-Vibeke Holsts ”Som pesten” og bl.a. Albert Camus og Ib Michael derimellem. Arrangementet er en del af Virus i tiden, en arrangementsrække på Gentofte Bibliotekerne, der sætter spot på pandemier i videnskab, litteratur og historie.

Nov 2020

1 hr

Judy Gammelgaard, der er dr. phil., lektor emeritus og psykoanalytiker, fortæller om kærlighedens og begærets to veje, som de er skildret i Marcel Prousts roman "På sporet af den tabte tid".

Nov 2020

1 hr 31 min

VIRUS I TIDEN. Andreas Hoff, der er speciallæge i psykiatri, komiker og ph.d.-studerende, forsker i behandling af stress, angst og depression ved Psykiatrisk Center København. Han fortæller om sammenhængen mellem pandemi og psykisk helbred og hvordan man passer på sig selv under en epidemi. Arrangementet er en del af Virus i tiden, en arrangementsrække på Gentofte Bibliotekerne, der sætter spot på pandemier i videnskab, litteratur og historie.

Nov 2020

58 min 19 sec

VIRUS I TIDEN. Virolog Allan Randrup Thomsen fortæller her, hvad coronavirus går ud på. Randrup Thomsen er professor i eksperimentel virologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og en af de mest citerede forskere i danske medier siden coronakrisen tog fat i Danmark. Arrangementet er en del af Virus i tiden, en arrangementsrække på Gentofte Bibliotekerne, der sætter spot på pandemier i videnskab, litteratur og historie.

Nov 2020

51 min 40 sec

VIRUS I TIDEN. Forfatter Hanne-Vibeke Holst fortæller om sin roman "Som pesten", der med sin beskrivelse af en verden raseret af pandemi, kan ses som en uhyggeligt præcis forudsigelse af den nuværende coronakrise. Holst interviewes af litteraturkritiker Klaus Rothstein. Arrangementet er en del af Virus i tiden, en arrangementsrække på Gentofte Bibliotekerne, der sætter spot på pandemier i videnskab, litteratur og historie.

Nov 2020

59 min 2 sec

VIRUS I TIDEN. Arkæolog og museumsinspektør Jeanette Varberg fortæller om de store epidemier, der har præget og forandret verdenshistorien fra stenalderen til covid-19, med udgangspunkt i sin aktuelle bog ”Den fjerde rytter”. Arrangementet er en del af Virus i tiden, en arrangementsrække på Gentofte Bibliotekerne, der sætter spot på pandemier i videnskab, litteratur og historie.

Nov 2020

57 min 45 sec

Forfatter og forhenværende administrerende direktør Malene Lei Raben om sin bog ”Fruen”, herunder sin personlige fortælling om sin mor og om at være barn af ungdomsoprøret.

Nov 2020

1 hr 7 min

Venstre-politiker, forfatter og foredragsholder Mads Fuglede fortæller om det amerikanske præsidentvalg og dynamikkerne i USA's politiske system i et foredrag på Gentofte Hovedbibliotek.

Oct 2020

1 hr 7 min